En overset låge i Århus

16. august 2020 0 Af admin

Bag på Århus Domkirke sidder der en lille låge med et danmarkskort på.

Jeg siger ikke præcis hvor den er 😊 Men gå rundt om kirken, så finder du den på et tidspunkt.

Hvis man havde nøglen til det lille nøglehul ville man kunne åbne og finde en lille sølvtommestok med et indgraveret mærke, som markerer, at lige præcis her var der 5,615 meter over Dansk Middelvandstand. Og det var vigtigt at man for over 100 år siden blev enige og målte og beregnede for at komme frem til det😄 For uden sådan en reference ville vi ikke vide hvor højt Himmelbjerget er, kloakkerne ville løbe den forkerte vej, og udgravningerne til Storebæltstunnellen fra hver side, ville aldrig have mødtes på midten😂

Min gode geodæt-ven, Kristian, har sendt det her billede af, hvad der gemmer sig bag lågen😊


Punktet er senere blevet beregnet på ny, men vi har stadig i Danmark et sted, som viser, at vi er enige om udgangspunktet når vi skal angive hvor højt noget ligger.
Egentlig er det jo fantastisk, at vi er enige om noget så væsentligt, og at vi har en fælles reference.
Det synes jeg bare alt for få mennesker er klar over, og derfor er den lille låge helt klart dagens oversete perle. Jeg håber virkelig, at jeg falder over et arrangement en dag, hvor man kan komme og se, at lågen bliver åbnet. Prøv om du kan finde den mens du tænker på, hvor godt det er, at der er vigtige ting, vi er enige om!

Var det interessant? Så send det meget gerne videre ud i verden...
Facebooktwitterredditpinterestmail